Tre Kvinder ~ To overnatninger 1.-3. marts 2024
Jeg inviterer tre kvinder til Rainbows End B&B til en weekend med mulighed for selv~omsorg.
I får hver jeres værelse
Badeværelset deles I om
Alle måltider serveres af mig på aftalte tidspunkter.
Der er masser af plads til at være sammen eller selv lave en aktivitet.
Gå en tur i skoven. Tag en lur. Læs eller lyt til bog. Lav yoga. Lav ingenting. Mal. Tegn. Skriv. Gør. Eller gør ikke.
Det er en mulighed for at træde ud af en hverdag og ind i et rum af selv-omsorg, hvor der er sørget for de praktiske ting. Du skal bare give DIG tid!
I kan være tre veninder, der vælger at opleve det her sammen. Du kan også melde dig til alene og have tillid til, at mit hus naturligt sætter dig sammen med lige dem, du har brug for at opleve det her sammen med.
Det praktiske:
Program:
Ankomst sker fredag eftermiddag, når det passer ind i dit liv.
Jeg serverer aftensmad og drikkelse, når I er ankommet og tjekket ind. Over middagen taler vi om det, der lige fylder. Jeg laver evt. en kort meditation efter maden.
Lørdag serveres morgenmad på et tidspunkt, vi aftaler.
Formiddag, eftermiddag og aften udfyldes af dig.
Frokost stilles til rådighed, og du kan tage din mad, når det passer dig.
Jeg går en tur i skoven om eftermiddagen, du kan vælge at tage med på.
Aftensmad serveres på et tidspunkt, vi aftaler.
Efter aftensmad laver jeg evt. en afspænding til musik.
Søndag serveres brunch kl. 10.00
Vi afslutter weekenden kl. 12.45
Pris:
1500 kr. pr. kvinde ~ Alt incl.: Huset, dit værelse, sengelinned, håndklæder, alle nævnte måltider, varme, energi, moms og service!
VIGTIGT: Jeg har kat, som også bor i huset.
Tilmelding: Ring eller skriv til mig på tlf. 2681 8515. Betal 500 kr. ved tilmelding, og resten når du har modtaget Vær-dig-heden. Enten på Mobile Pay til mit tlf. nr. eller lav en bankoverførsel til Reg. nr. 3409 Kontonr. 12498810
Jeg vil glæde mig til at skabe en oase af Omsorg, Frihed og Vær-dig-hed.
Hjerteligst
Stine Nygaard