Home away from Home…
Huset på Krøjerup Overdrev 16 i Sorø på Vestsjælland har budt gæster velkommen siden 2016. Det er både et hjem og et Bed and Breakfast, og rigtig mange gæster har kommenteret varmt på følelsen af det helt personlige præg.
Natur og Good Vibes er to andre nøgler, der kan forbindes med stedet. Huset er omgivet af træer, rådyr og himmel.
Værtinden er mig. Stine. Hejsa…
Liva bor her også. Det er Katte~Dronningen nederst til venstre. Hun er både ude og inde.
Og Regnbuen. Det er også mig. Det refererer til alt muligt, men mest af alt til alsidigheden af min natur. Jeg maler med alle farver i livets maleri. Det skaber det smukkeste og mest interessante eventyr.
Jeg arbejder som agent for flere udenlandske firmaer og i den forbindelse rejser jeg meget rundt i hele Danmark. Når jeg er på Sjælland, overnatter jeg altid hos Stine i Regnbuens Hus. Sorø ligger perfekt lige midt på Sjælland og er en god base for mig, når jeg skal besøge kunder på hele Sjælland.
Jeg bryder mig ikke om, at bo på hoteller, da det er så upersonligt. Men når jeg bor hos Stine, føler jeg mig så godt tilpas, at det næsten føles som at komme hjem hver aften. Jeg kan komme og gå, som det passer mig og vælger altid Tag-selv morgenmad, så jeg er helt fri til at tage af sted, når det passer mig.
Der er en dejlig stemning i huset – og jeg lander i en atmosfære af ro og nærvær. Dette gør, at jeg – selvom jeg er på 1 uges arbejde – nærmest lader op og får mere energi.
Der er plads og rum til, at jeg kan være mig selv, lave noget kontorarbejde om aftenen og ofte får jeg en hyggelig snak med Stine over en kop te.
Jeg vil ikke bo noget andet sted på Sjælland og jeg kan helt klart anbefale Stines B&B til alle, som ønsker at bo et dejligt sted med ro, højt til himlen og hjertelighed.
Fanny Husted, FH Agentur (marts 2023)